Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

František Antonín Kolowrat

Oprindelig forfatter FTS Seneste forfatter Redaktionen

František Antonín Kolowrat, 1778-1861, østrigsk greve og statsmand. Kolowrat ledede 1809-26 forvaltningen af Bøhmen; fra 1827 stod han i spidsen for de østrigske statsfinanser. Efter kejser Frans 2.s død i 1835 indtrådte han sammen med fyrst Metternich i den såkaldte statskonference, som pga. Ferdinand 1.s sygdom udgjorde den faktiske regering. Modsætningen mellem Kolowrat og Metternich førte til total stagnation i statsledelsen. Efter Martsrevolutionen og Metternichs fald i 1848 ledede Kolowrat kortvarigt monarkiets første konstitutionelle ministerium.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Talbo Stubkjær: František Antonín Kolowrat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108303