Baden (markgrevskab og storhertugdømme i Sydvesttyskland)

Politisk prægedes grevskabet i 1800-t. af den mest liberale politik i det tysksprogede område og økonomisk af smålandbrug, håndværk og mindre industri. Opfindsomhed, et veludviklet uddannelsessystem og udnyttelse af beliggenheden ved vigtige færdselsårer som fx Rhinen kompenserede for manglen på naturresurser. Ved 1818-forfatningen blev Baden konstitutionelt monarki med en repræsentativ forsamling og udvidet valgret. Snart indførtes pressefrihed.

Grevskabet blev i 1830'erne tilflugtssted for forfulgte liberale. Revolutionsbevægelsen 1848 fandt god grobund i Baden med væbnede oprør i april 1848 og maj 1849. Efter mytteri i garnisonerne i Rastatt og Karlsruhe blev der 1849 dannet en revolutionsregering under Lorenz Brentano (1812-79), der udråbte Baden til republik, men preussiske tropper undertrykte revolutionen og genindsatte storhertug Leopold.

Reaktionen blev dog ikke så voldsom som i andre tyske stater. Forfatningen vedblev at være i kraft og demokratiseredes siden yderligere. Med den fulde adskillelse af stat og kirke endte en langvarig kulturkamp. Baden deltog 1866 på østrigsk side i krigen mod Preussen, men sluttede sig 1870 til Preussen, deltog i krigen mod Frankrig og i grundlæggelsen af Det Tyske Rige.

Fra valgretsreformen 1904 regerede koalitioner af centrum- og venstrepartier med Socialdemokratiet som stærkt parti. I 1919 blev Baden republik og delstat i Det Tyske Rige under betegnelsen Fristaten Baden.

I 1933 gennemførtes den nationalsocialistiske ensretning, og dermed ophørte områdets selvstændighed.

I 1945 opdeltes Baden i en nordlig amerikansk og en sydlig fransk besættelseszone. Efter folkeafstemning i 1951 blev Baden en del af den nye vesttyske delstat Baden-Württemberg.