Dresden, som den så ud fra rådhustårnet efter de allieredes bombardement i februar 1945.

.

Frauenkirche. Den ødelagte Frauenkirche. Foto fra 1990.

.

Dresden blev anlagt i 1216 ved en vigtig overgang over Elben. Allerede i den tyske koloniserings tidlige fase var der her anlagt en borg, og endnu før lå der slaviske bebyggelser på begge sider af floden.

Dresden blev efter Reformationen 1539 en højborg for den lutherske lære og fra renæssancen og fremefter et europæisk kulturcenter.

I Slaget ved Dresden 26.-27.8.1813 besejrede Napoleon Østrig, Preussen og Rusland i sin sidste store sejr på tysk jord.

Den sene, men kraftige industrialisering gjorde Dresden til en bastion for arbejderbevægelsen.

Vestallierede bombeangreb ødelagde 13.-14. februar 1945 store dele af den af flygtninge overfyldte by; 18.000-25.000 omkom.

I DDR-tiden genopførtes Dresden, og en del af de historiske monumentalbygninger blev rekonstrueret, et arbejde, som fortsatte efter genforeningen af Tyskland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig