Henrik 5., Heinrich, 11.8.1086-23.5.1125, søn af Henrik 4., tysk konge fra 1106, tysk-romersk kejser fra 1111. Henriks oprør mod faderen støttedes af det kirkelige reformparti og var styret af tyske fyrster og paven, som Henrik 5. derpå selv lå i strid med hele sin regeringstid. I 1110 drog han til Italien og opnåede efter at have fængslet paven en aftale om, at han gav afkald på retten til at indsætte biskopper, mod at kirken afstod fra alle privilegier. Et kirkemøde ophævede dog aftalen, straks da Henrik 5. var rejst. I 1115 havde markgrevinde Mathilde af Toscana uretmæssigt testamenteret sine kejserlige len til paven. Henrik 5. besatte dem i 1116 og udnævnte en modpave. Først med konkordatet i Worms i 1122 afsluttedes denne strid og dermed Investiturstriden. Kejseren opnåede ikke udnævnelsesret til bispesæder, men fik vetoret mod biskopper.