Neuengamme, tysk koncentrationslejr ved Hamburg. Neuengamme, der var en af de største nazistiske koncentrationslejre, blev oprettet i december 1938. Fra 1940 blev den stamlejr for efterhånden 90 filiallejre ved nordtyske fabrikker og byggepladser.

Ca. 115.000 fanger, herunder knap 2000 danskere, passerede gennem Neuengammekomplekset; ca. 55.000 omkom. I krigens sidste uger koncentreredes skandinaviske fanger fra alle tyske lejre og fængsler i Neuengamme og evakueredes derfra til Sverige med de hvide busser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig