Kapp-kuppet

Den 13. marts 1920 forsøgte frikorpssoldater fra Brigade Ehrhardt ledet af politikeren Wolfgang Kapp og general Walther von Lüttwitz at afsætte regeringen og gennemføre et statskup mod Weimarrepublikken. Militæret Reichswehr afviste at gribe ind – "Tropper skyder ikke på tropper" (general Hans von Seeckt, leder af Reichswehr). Rigspræsident Ebert og Cuno-regeringen flygtede til Stuttgart i Sydtyskland, mens Kapp udnævnte sig selv til rigskansler og Lüttwitz til forsvarsminister og chef for Reichswehr.

Regeringen og fagforeningerne udråbte generalstrejke mod kupmagerne, og i Berlin blev den offentlige trafik lammet. I alt 12 mio. borgere menes at have deltaget i den største strejke i Tyskland. Derefter brød kupforsøget sammen 17. marts, Kapp og Lüttwitz flygtede, Lüttwitz til udlandet, mens Kapp blev anholdt og stillet for Rigsretten i Leipzig. Han døde under retssagen, mens Lüttwitz fik amnesti i 1925 og kunne vende tilbage til Tyskland. Rigsregeringen vendte tilbage til Berlin og genoptog magtudøvelsen.