Faktaboks

Otto Liman von Sanders
Født
17. februar 1855
Død
22. august 1929

Otto Liman von Sanders, 17.2.1855-22.8.1929, tysk officer. Liman von Sanders blev i 1913 leder af en tysk militærkommission, som skulle reorganisere den osmanniske hær.

I 1914 blev Liman von Sanders udnævnt til osmannisk feltmarskal og overtog ved 1. Verdenskrigs udbrud en kommando i den osmanniske hær. 1915-16 ledede han sammen med Mustafa Kemal (Kemal Atatürk) det succesrige forsvar af Dardanellerne (se Gallipolikampagnen).

Liman von Sanders var 1918 chef for de tysk-osmanniske styrker i Syrien og Palæstina, men kunne her intet stille op over for de større britiske styrker.

Efter krigen blev Liman von Sanders arresteret af briterne på Malta, anklaget for krigsforbrydelser, men blev løsladt efter et halvt år.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig