Den Pfalziske Arvefølgekrig, krig 1688-97 mellem Frankrig og en vekslende koalition af europæiske magter, anført af England, i anledning af Ludvig 14.s arvekrav på en del af Pfalz, hvilket ville medføre forstyrrelse af den internationale magtbalance. Ved Freden i Rijswijk blev arvekravet henvist til voldgiftsafgørelse, der siden gik Ludvig 14. imod. Krigen var en blandt flere på Ludvig 14.s tid, hvorved andre magter søgte at hindre fransk ekspansion.