Zugspitze, Tysklands højeste bjerg, 2963 m. Zugspitze ligger i Wettersteingebirge i delstaten Bayern på grænsen til Østrig.

Zugspitzplatt er et 7,5 km2 stort skiområde i 2000-2830 m højde, som er snesikkert fra november til marts.

Flere tandhjulsbaner fører til Zugspitzplatt, hvorfra en svævebane fører til toppen af bjerget. Her har der siden 1900 været en meteorologisk station og fra 1956 målestationer for atmosfærens sammensætning og lavenergikomponenterne i den kosmiske stråling.

Læs mere om Bayern.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig