Femern, (ty. Fehmarn), ø i Østersøen, der hører til den tyske delstat Slesvig-Holsten; 185 km2, 13.000 indb. (2006).
Femern er skilt fra Lolland af det 19 km brede og indtil 20 m dybe Femern Bælt. I 1963 byggedes den en kilometer lange Femernsundbro til det tyske fastland, og sammen med færgeforbindelsen Rødby-Puttgarden gjorde den Femern til en del af den overordnede vej- og togforbindelse Fugleflugtslinjen mellem Tyskland og Skandinavien.
Den gode trafikale beliggenhed har fremmet turismen, især ved stranden i sydøst. I nærheden ligger hovedbyen Burg. Jorden er frugtbar, og der dyrkes hvede, byg og grøntsager.
Læs også om Slesvig-Holsten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.