München. Ludwigstrasse med Feldherrnhalle i baggrunden. Til højre anes barokkirken Theatinerkirche St. Kajetan. Foto fra 2007.

.

München, by nær den tysk-østrigske grænse på begge sider af floden Isar i Alpeforlandet og hovedstad for den tyske delstat Bayern; 1,35 mio. indb. (2010), landets tredjestørste (efter Berlin og Hamburg). München er en af Tysklands økonomisk mest betydningsfulde byer. Efter London og Paris er München den tredjevigtigste forsikringsby i Europa og efter Frankfurt am Main Tysklands vigtigste finansby.

Det er en medieby med film- og tv-produktion og ca. 250 forlag, som producerer ca. 11.000 bogtitler om året (2005), hvilket gør byen til verdens næstvigtigste forlagsby efter New York.

München er kendt for sine mange kongresser og messer, der ligesom turismen spiller en stor rolle. Den årlige Oktoberfest tiltrækker mange gæster (over 6 mio. i 2005). I 1972 var München vært for De Olympiske Lege.

Ved siden af sin betydning som overregionalt servicecentrum har München en førende rolle i industrisektoren med elektroteknisk og elektronisk industri, maskin- og bilindustri, finmekanisk og optisk industri, nærings- og nydelsesmiddelindustri, herunder flere bryggerier, kemisk industri og tekstil-, papir-, gummi- og lædervareindustri.

Desuden har byen stor betydning som omladningssted for korn, frugt og grøntsager fra Italien og Sydøsteuropa. Med et tætmasket net af forsknings-, udviklings- og produktionsaktiviteter inden for computer-, styrings- og kommunikationsteknik, trafikteknologi og luft- og rumfartsteknik kan München betegnes som "det bayerske Silicon Valley". Max-Planck-Gesellschaft er repræsenteret med institutter, bl.a. har selskabet for stråleforskning sæde i München.

I byen findes Ludwig-Maximilians-Universität, oprettet 1826, kunstakademi fra 1809, musikakademi, skuespilskole, højskole for filosofi og politik, jernbaneskole og mange faghøjskoler. München er også hjemsted for forbundsskatteretten og både det tyske og det europæiske patentkontor.

Bybillede

München. Sendlinger Tor, Münchens byport mod syd blev opført i 1300-tallet. På trods af planer om nedrivning i 1800-tallet blev porten bevaret, ikke mindst på grund af kong Ludwig 1.s indgriben. Foto fra 2011.

.

Længdeaksen i den oprindelig ovalt anlagte by findes i dag som en del af Kaufinger Straße. I 1300-t. udvidedes byen, og de eksisterende byporte, Karlstor, Sendlinger Tor og Isartor, stammer fra denne periode. Byen fik et omfang svarende til vore dages Altstadt, og dette bevarede den frem til 1795, da fæstningen sløjfedes.

I løbet af 1600- og 1700-t. forsvandt meget af middelalderbebyggelsen og erstattedes af statelige barokbygninger. I 1800-t. udvidedes byen mod nord og øst med et område med retvinklet gadenet og mange klassicistiske bygninger. 1801-50 steg indbyggertallet fra 49.000 til 89.000, og i 1900 nåede byen den halve million indbyggere. Under 2. Verdenskrig ødelagdes størstedelen af de ældre bydele, men de er siden blevet genopbygget, stort set som de så ud før ødelæggelserne.

Byens økonomiske vækst har ført til en stor rumlig ekspansion. En forøget efterspørgsel på boliger har resulteret i meget høje boligpriser og i en øget bosætning i forstæderne. I centrum findes en meget stor del af arbejdspladserne i servicesektoren, men kun en meget lille del af boligerne. Det har betydet, at mere end 1/3 af de ansatte i München er indpendlere, og mere end 1/4 af disse har over 40 km til arbejde. Industrierne har især slået sig ned i byens nordlige og nordøstlige udkant.

Infrastruktur

Mere end 28 mio. passagerer benytter årlig lufthavnen München II nær forstaden Freising ca. 25 km nordøst for centrum. Byen er trafikalt velforsynet med bl.a. en ny rangerbanegård og en ny containerterminal, hvilket er medvirkende til, at München er en stærk konkurrent til de øvrige tyske byer.

München er knudepunkt for fjerntog og motorveje, og en ydre motorringvej betjener den tunge fjerntrafik, mens en indre kanaliserer biltrafikken og muliggør, at den gamle bydel kan friholdes som fodgængerzone. Nærtrafikken betjenes af tog og undergrundsbane. Den første undergrundsbane blev bygget til OL i 1972; nettet er siden udbygget og sambygget med S-baner til et af Europas bedste bybanesystemer.

Arkitektur og museer

Münchens ældste kirke er Peterskirche, indviet 1294, opført i romansk stil med gotiske tilbygninger. Den sengotiske Frauenkirche, indviet 1494, er Münchens vartegn og Sydtysklands længste hallekirke (109 m). Renæssancen afspejles i jesuiterkirken Sankt Michael fra 1597. Læs mere om Münchens arkitektur og museer.

Historie

Münchens grundlæggelse går tilbage til 1158, da den saksisk-bayerske hertug Henrik Løve med magt forlagde broen over floden Isar til munkebosættelsen Munichen 'hos munkene' med det formål at lede den øst-vest-gående saltvej og dermed toldafgifterne ind på sit territorium. Læs mere om Münchens historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig