Kassel bykerne blev hurtigt genopbygget efter 2. Verdenskrigs ødelæggelser og har derfor en klar betoning af 1950'er arkitektur. Blandt de få ældre bygninger, der er bevaret er den senmiddelalderlige kirke Sankt Martin (1367-1462), der rummer Philip 1. den Storsindedes 12 m høje gravmæle, udført i alabast.
Under landgreverne af Hessen-Kassel udbyggedes Kassel til en af de smukkeste residensbyer i Europa, bl.a. af medlemmer af arkitektfamilien du Ry.
Barokken repræsenteres af Orangeriet (1702-20) med parken Karlsaue, rokokoen af slottet Wilhelmstal (1753-67). Friedrichsplatz er med sine 350 m×150 m en af de største pladser i Tyskland; her opførtes den klassicistiske pragtbygning Friedericianum (1769-79) til Frederik 2.s kunstsamling og bibliotek.
Over en kaskade i parkanlægget Wilhelmshöhe vest for Kassel troner Hercules-oktogonen (1718), byens vartegn. Her ligger også det klassicistiske slot Wilhelmshöhe (1786-1803), der i dag huser Gemäldegalerie Alte Meister, en af de væsentligste samlinger i Europa af flamsk, hollandsk og tysk malerkunst.
Neue Galerie, opført 1871-74, rummer billedkunst fra 1750 til i dag. Hessisches Landesmuseum har bl.a. forhistoriske samlinger, og der er tillige et museum for brødrene Grimm.
I Kassel afholdes siden 1955 internationale udstillinger af moderne kunst, Documenta. Mange steder i byen falder utallige egetræer i øjnene. De stammer fra den tyske kunstner Joseph Beuys, der i forbindelse med Documenta 7 i 1982 skabte konceptet: Eichen – Stadtverwaldung statt Stadtverwaltung og lod 7000 egetræer udplante på byens gader og pladser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.