Kz-lejren Dachau blev som den første statslige tyske koncentrationslejr oprettet i marts 1933 i den østlige udkant af byen. Den blev som "mønsterlejr" uddannelsessted for kommandanter og SS-vagtmandskab (SS-Totenkopf-enhederne). Lejrens første kommandant, Theodor Eicke, udviklede et ubeskrivelig brutalt lejr- og strafreglement, som blev norm for alle lejre, da han i 1934 blev inspektør for hele kz-systemet.
Af de mindst 206.000 fanger, som registreredes i Dachau, optalte lejrens egen administration ca. 32.000 dødsfald; det reelle antal, som blev dræbt eller døde af sult og sygdomme, er dog med sikkerhed væsentligt større.
De første fanger var regimets politiske modstandere, men snart blev også jøder, romaer, homoseksuelle samt modstandsfolk fra mange lande, også Danmark, anbragt i lejren.
Dachau var hovedlejr for 125 mindre lejre og aflæggere, der udlejede fanger som slavearbejdere til tysk industri. Desuden udførte SS-læger forsøg, der bestod i, at fanger udsattes for ekstrem afkøling, undertryk, malaria mv., ofte med dødelig udgang.
Lejren anvendtes efter befrielsen til internering af anholdte tyske nazister og fra 1948 som flygtningelejr for udviste sudetertyskere, indtil man i 1965 gjorde stedet til museum og mindesmærke over lejrens fortid.
Af de mange fangebarakker er to blevet rekonstrueret, mens de øvriges beliggenhed er markeret med stensætning. Desuden er krematoriet og administrationsbygningen – som nu rummer en udstilling – bevaret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.