Augsburg, by i den tyske delstat Bayern, 55 km nordvest for München; 265.000 indb. (2010). Byen er et vigtigt centrum for trafik og handel i Alpeforlandet.

Augsburgs industri er opdelt således, at maskin- og papirproduktion er koncentreret i den nordlige bydel, tekstil i den sydøstlige. Byens universitet blev grundlagt i 1970. Maximilianstraße deler den gamle bydel i to: mod vest "Oberstadt" med regelmæssigt gadenet og store ejendomme, og mod øst "Unterstadt" med krogede gader og smalle parceller. Til trods for omfattende ødelæggelser under 2. Verdenskrig kan den gamle struktur stadig ses.

Den gamle bydel præges af kirker, klostre, renæssancebygninger og fontæner. Domkirken Sankt Maria er grundlagt i 1000-t., men fremtræder hovedsagelig i gotik; den rummer Mellemeuropas ældste figurale glasmalerier fra begyndelsen af 1100-t.

For enden af Maximilianstraße dominerer den tidligere klosterkirke Sankt Ulrich und Afra med den karakteristiske løgkuppel. I samme gade ligger Fuggerhaus (1512-15), der sammen med Fuggerkapelle (1509-18) er eksempler på tidlig tysk renæssancearkitektur. I Jacobervorstadt ligger det såkaldte Fuggerei (grundlagt 1519), Europas ældste fattigbebyggelse.

Det monumentale rådhus fra begyndelsen af 1600-t. er opført af arkitekten Elias Holl, og fra årene omkring 1600 stammer de tre pragtfontæner Augustus-, Merkur- og Herkulesbrunnen, de to sidste af billedhuggeren Adriaen de Vries.

Augsburgs vigtigste museum, Staatsgalerie im Schaezler-Palais, rummer hovedværker af Albrecht Dürer og af Augsburgmalerne Hans Holbein d.æ. og Hans Burgkmair.

Historie

Stedet var oprindelig kernen i den germanske stamme vindelicernes område; heraf byens latinske navn Augusta Vindelicorum. Byen blev grundlagt i forbindelse med romernes undertvingelse af Alpeområdet i slutningen af 1. årh. f.Kr.

Som følge af dens gunstige beliggenhed på den vigtige vej fra Norditalien til imperiets nordgrænse og til vandvejene Donau, Rhinen og Rhône blev den administrationscentrum for provinsen Raetia. Byens kraftige økonomiske opblomstring skyldtes desuden en omfattende handel, især i 100- og 200-t. e.Kr. Den led kraftigt under germanerindfaldene, som satte ind allerede i forbindelse med markomannerkrigene i slutningen af 200-t.

Augsburg blev erobret og ødelagt af hunnerne i 400-t., men genopbyggedes og blev bispesæde. I 955 besejrede den tysk-romerske kejser Otto 1. endegyldigt magyarerne i Slaget ved Lechfeld syd for byen.

Augsburg hørte skiftevis under de svabiske og de bayerske fyrster; fra 1276-1806 var den en fri rigsstad under den tyske kejser, hvorefter den blev inkorporeret i Bayern. Som et vigtigt knudepunkt for handelen mellem Italien og Nordeuropa var Augsburg på Reformationens tid en af Europas rigeste byer, centrum for bankierfamilierne Fuggers og Welsers aktiviteter og for humanistisk dannelse, kunst og kunsthåndværk, især guld- og sølvsmede. En række rigsdage afholdtes i byen.

I 1686 skabtes Den Augsburgske Liga af Spanien, Sverige og en række tyske fyrstendømmer med senere tilslutning af England, Holland og Savojen. Den havde til formål at inddæmme det ekspansive Frankrig under Ludvig 14.; det lykkedes i Den Pfalziske Arvefølgekrig 1689-97.

Augsburg blev i 1800-1900-t. et vigtigt industricentrum med tekstilindustri samt motor-, fly- og maskinindustri (Messerschmidt, Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg MAN).

Store dele af byen blev ødelagt ved luftbombardementer 1944-45. Som led i genopbygningen rekonstrueredes flere af de gamle bygninger, bl.a. Fuggerei.

Læs mere om Bayern.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig