Genève (kanton), kanton i Schweiz, beliggende ved den vestlige bred af Genèvesøen og næsten helt omgivet af Frankrig; 468.200 indb. (2012); hovedby Genève. Klemt inde mellem Jurabjergene og Alperne er Genève med sine 272 km2 en af Schweiz' mindste kantoner.

Selvom byen Genève med forstæder udgør en stor og voksende del af arealet, er halvdelen landbrugsmæssigt udnyttet. Terrænet er svagt bakket og består af moræneaflejringer. Jurabjergenes lævirkning betyder mindre nedbør og højere temperaturer end i den øvrige del af regionen Mittelland og begunstiger især frugt- og vinavlen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig