Hallsteindoktrinen var en vesttysk udenrigspolitisk doktrin. Den er opkaldt efter Walter Hallstein (1901-1982), der var departementschef i det vesttyske udenrigsministerium.

Doktrinen

Hallsteindoktrinen blev formuleret i en regeringserklæring i 1955, og den indførte som det bærende princip i vesttysk Tysklandspolitik, at kun Vesttyskland kunne repræsentere Tyskland folkeretsligt. Vesttyskland ville herefter ikke indgå eller opretholde diplomatiske forbindelser med stater, der anerkendte den anden tyske stat DDR. Undtaget var Sovjetunionen, som man samme år havde indgået diplomatiske forbindelser med.

Hallsteindoktrinen i praksis

Hallsteindoktrinen hindrede tætte kontakter med de socialistiske stater i Østeuropa og førte til afbrydelse af forbindelsen med Jugoslavien i 1957 og med Cuba i 1963. I 1967 indgik Vesttyskland dog diplomatiske forbindelser med Rumænien, og som led i Willy Brandts østpolitik blev doktrinen ophævet i 1969, og Vesttyskland indgik diplomatiske forbindelser med andre østlande, herunder DDR i 1972.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig