Oder-Neiße-grænsen er grænsen mellem Tyskland og Polen, der løber fra Østersøen ved Świnoujście langs Oder og Lausitzer Neiße til den tjekkiske grænse ved Zittau.

Anerkendelse af den nye grænse

Grænsedragningen, der forskød det polske territorium vestpå, blev de facto godkendt på Potsdamkonferencen i 1945.

Mens DDR anerkendte grænsen i 1950, nægtede Vesttyskland at anerkende den indtil 1970, da den blev anerkendt med Moskvaaftalen med Sovjetunionen. Under forhandlingerne om Tysklands genforening i 1990 bekræftede Forbundsrepublikken med 2 plus 4-aftalen mellem de to tyske stater og de fire tidligere besættelsesmagter endelig grænsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig