Faktaboks

Hans Modrow
Født
27. januar 1928, Jasiencia, det nuværende Polen
Død
11. februar 2023, Berlin, Tyskland

Hans Modrow var en østtysk politiker.

Modrow fik i 1967 sæde i SED's Centralkomité og blev i 1989 medlem af politbureauet; han var 1973-1989 partileder i Dresden og fik ry for at være reformvenlig. I 1989 var han som den sidste SED-politiker DDR's regeringschef.

Modrow var 1990-1994 medlem af Forbundsdagen for SED's efterfølger, PDS. Han blev i 1993 anklaget for at have anstiftet valgsvindel og fik i 1995 en betinget fængselsdom. Modrow var 1999-2004 medlem af Europa-Parlamentet for PDS.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig