Attersee, østrigsk sø 30 km øst for Salzburg; 47 km2. Søen, der er den største i de østrigske alper, ligger i 467 m højde i området Salzkammergut. Den er indtil 171 m dyb og afvandes mod nord til Donau gennem floderne Ager og Traun.