Tyskland - historie

Oprindelige forfattere ASCh, BiSt og MeHa Seneste forfatter TeEsHa

Med Cæsars erobring af Gallien i midten af 1.årh. f.Kr. kom Germania, som romerne kaldte området, ind i Romerrigets interessesfære. Da Augustus forsøgte at udstrække rigets grænse frem til Elben, blev romerne definitivt slået i Teutoburgerskoven i år 9 e.Kr. Kun egnene vest for Rhinen og vest for den senere anlagte grænsevold, limes, samt egnene syd for Donau blev derfor indlemmet i riget. Resten af det nuværende Tyskland var delt mellem germanske stammer. Romerne kom til at præge landet både i fredelig sameksistens og under uendelige krige, der skulle forsøge at holde germanerne ude fra Romerrigets territorium.

Da Romerriget ikke længere eksisterede i Vesten, blev området en del af den frankiske interessesfære, og i 500-t. erobrede den frankiske kongeslægt merovingerne store dele af det senere Tyskland. I nord var friserne og sakserne dog uafhængige indtil ind i 700-t. Merovingerne blev i løbet af 600-t. fortrængt af karolingerne, og under Karl den Store opnåede Frankerriget sin største udstrækning, idet bl.a. sakserne besejredes.

Ved traktaten i Verdun i 843 blev Det Frankiske Rige delt i tre riger, hvoraf Det Østfrankiske Rige senere hen i højmiddelalderen skulle blive til Tyskland. Indtil 911 blev landet dog regeret af konger fra karolingerslægten, men selv efter at den saksiske hertug Henrik 1. i 919 blev valgt til konge, beholdt riget sin frankiske karakter.

Annonce

Historisk oversigt
ca. 500000-ca. 35000 f.Kr.ældre og mellemste palæolitikum
ca. 35000-ca. 9000 f.Kr.yngre palæolitikum; aurignacien-, gravettien- og magdalénienkulturerne
ca. 9000-ca. 5500 f.Kr.mesolitikum; anvendelse af mikrolitter
ca. 5500-ca. 2350 f.Kr.neolitikum; båndkeramisk kultur, agerbruget indføres; tragtbægerkultur i de nordligste områder; snorekeramisk kultur og klokke-bægerkultur
ca. 2350-ca. 700 f.Kr.bronzealder; Aunjetitz-kulturen, højgravs- og urnemarkskultur
ca. 700-ca. 1. årh. f.Kr.jernalder; Hallstatt-kulturen med forbindelse til Middelhavsområdet; keltisk La Tène-kultur og befæstede byer (oppida)
1. årh. f.Kr.romerske erobringer; Rhinen og Donau danner grænse mellem Romerriget og Germania
500-600-t.frankiske merovinger og karolinger underlægger sig de vestlige germanske områder
843ved traktaten i Verdun deles Frankerriget i tre; den østlige del bliver det senere Tyskland
962Otto 1. den Store krones til tysk-romersk kejser
1076-1122Investiturstriden mellem kejseren og kirken
1152-90lensvæsenet udbygges under Frederik 1. Barbarossa
1273Rudolf 1. af Habsburgs tronbestigelse afslutter knap 20 års politisk ustabilitet og rigsopløsning, og habsburgernes dominans indledes
1356Den Gyldne Bulle styrker kurfyrsternes magt
1400-t.lensvæsenet afvikles gradvis, og stænderforsamlingerne styrkes ved indkaldelse af landdage
1517Martin Luthers 95 afladsteser indvarsler Reformationen
1525Den Tyske Bondekrig
1555den augsburgske religionsfred
1618-48religiøse konflikter udløser Trediveårskrigen
1648ved Den Westfalske Fred opnår de tyske fyrstendømmer reelt selv- stændighed fra kejseren
1740-63Den Østrigske Arvefølgekrig (1740-48) og Syvårskrigen (1756-63) fastslår Preussens stilling som førende tysk stat
1792-1815Revolutions- og Napoleonskrigene; Preussen og Østrig er blandt Frankrigs hovedmodstandere
1806Det Tysk-romerske Rige opløses
1815efter Wienerkongressen oprettes Det Tyske Forbund som et løst statsforbund af tyske stater
1848Martsrevolutionen; Frankfurterparlamentet forsøger forgæves at samle Tyskland i en forbundsstat
1864Preussen og Østrig sejrer over Danmark i 2. Slesvigske Krig; sejren styrker Bismarcks bestræbelser på at samle Tyskland
1866Den Preussisk-østrigske Krig; Det Tyske Forbund opløses, og Det Nordtyske Forbund dannes
1867Østrig og Ungarn forenes i dobbeltmonarkiet
1870-71Den Fransk-tyske Krig. Efter freden oprettes Det Tyske Rige
1880’erneTyskland bliver kolonimagt, industrialiseringen tager fart, og social- lovgivning gennemføres; aktiv alliancepolitik vendt mod Frankrig
1914-181. Verdenskrig; Tyskland er en af Centralmagterne
1918Novemberrevolutionen; kejseren abdicerer
1919Versaillestraktaten pålægger Tyskland store krigsskadeserstatninger; Weimarrepublikken udråbes
1923Frankrig besætter Ruhrområdet; hyperinflation; ved Ølstuekuppet forsøger Hitler at tage magten
1933NSDAP danner regering; Hitler bliver rigskansler
1934militær oprustning; den politiske terror og forfølgelsen af minori-tetsgrupper intensiveres
1938-39Østrig, Bøhmen og Mæhren indlemmes i Tyskland
19392. Verdenskrig indledes med Tysklands angreb på Polen 1/9
1945Tyskland kapitulerer 8/5; landet opdeles i en amerikansk, en britisk, en fransk og en sovjetisk besættelseszone
1948-49Berlinblokaden
1949Tysklands deling; i de tre vestlige zoner oprettes Vesttyskland (BRD), og i den sovjetiske zone dannes Østtyskland (DDR)
1953Juniopstanden i DDR slås ned af sovjetisk militær
1955BRD optages i NATO, og DDR bliver medlem af Warszawapagten
1957BRD deltager i dannelsen af EF
1961Berlinmuren opføres
1970’erneforsøg på udsoning mellem Vest- og Østtyskland; politisk terrorisme i BRD; i DDR udbygges Stasi
1973BRD og DDR optages i FN
1980’erneden økonomiske ulighed mellem BRD og DDR vokser
1989Berlinmuren falder
1990DDR opløses, Tyskland genforenes
1999Berlin bliver atter sæde for regeringen og Forbundsdagen

Rigets vestgrænse blev fastlagt gennem flere traktater, der blev indgået med Det Vestfrankiske Rige i 800-t., fx Forliget i hhv. Meersen 870 og Ribémont 880 og af senere traktater i 900-t. Stridspunktet var bl.a. Lothringens tilhørsforhold. Østgrænsen blev skabt gennem krige mod slaver og magyarer; sidstnævnte blev afgørende besejret af Otto 1. den Store i Slaget ved Lechfeld i 955.

Indenrigspolitisk bestod problemet i 900-t. bl.a. i at få stammehertugerne til at anerkende et centralistisk kongedømme. Det lykkedes til dels for Otto, og på den baggrund kunne han drage til Rom og i 962 lade sig krone til tysk-romersk kejser. Denne begivenhed blev af eftertiden ofte tolket som et af de mulige årstal for skabelsen af Tyskland.

Middelalderen

Pavens kroning af Otto 1. til kejser i Peterskirken styrkede ganske vist Otto i forhold til stormændene, men magtforholdet ændrede sig ikke afgørende. Læs mere om tysk historie i middelalderen.

1517-1701

Tyskland var i 1500-t.s første halvdel præget af både indre og ydre krige, folkelige oprør og religiøse og sociale stridigheder. I 1519 blev Karl 5. tysk-romersk kejser. Han var allerede konge over bl.a. Neapel, Sicilien, Spanien og de spanske besiddelser i først og fremmest Amerika, og dermed blev Tyskland for alvor en del af det habsburgske verdensrige og inddraget i de mange resursekrævende krige med især Frankrig og Osmannerriget. Læs mere om tysk historie i perioden 1517-1701.

1700-tallet

Ved indgangen til 1700-t. præsiderede kejseren kun på det helt formelle plan over de mere end 300 tyske stater. Kun nogle få, fx Preussen, Sachsen, Bayern og det kejserlige arveland Østrig, skilte sig i kraft af deres størrelse ud fra de øvrige. Læs mere om tysk historie i 1700-tallet.

1792-1866

Rivaliseringen mellem Preussen og Østrig fortsatte over Polen, hvor det ved Polens anden deling 1793 lykkedes Preussen at forhindre Østrig i at erhverve polsk territorium. Læs mere om tysk historie fra 1792-1866.

1866-1914

Tyskland var nu delt i tre områder: for det første det preussisk dominerede Nordtyske Forbund og for det andet de fire stater syd for Mainfloden, Bayern, Baden, Württemberg og Hessen-Darmstadt; de blev via militæraftaler og toldinstitutioner knyttet til Det Nordtyske Forbund. Læs mere om tysk historie fra 1866-1914.

1914-1933

Indenrigspolitisk førte 1. Verdenskrigs udbrud til en indre borgfred. Den fastlåste skyttegravskrig stillede store krav til krigsøkonomien, og i 1916 vedtog Rigsdagen den såkaldte Lov om hjælp til fædrelandet, som gav regeringen vidtrækkende muligheder mht. mobilisering af arbejdskraft, indgreb i økonomien mv. Læs mere om tysk historie fra 1914-1933.

1933 og frem

Nazisterne havde nu fået regeringsansvaret, og i de næste fem måneder udnyttede de behændigt de muligheder, der opstod, til i en kombination af statslige indgreb og revolutionær SA-terror at sikre sig hele magten og frigøre sig fra al politisk og retlig kontrol. Læs om tysk historie fra 1933 og frem.

Læs mere om Tyskland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Søby Christensen, Birgit Stöber, Merete Harding: Tyskland - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175846