Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Philip af Schwaben

Oprindelig forfatter Selch Seneste forfatter Redaktionen

Philip af Schwaben, Filip, 1178-21.6.1208, tysk konge fra 1198; yngste søn af kejser Frederik Barbarossa. Skønt udnævnt til biskop forlod Philip i 1193 en gejstlig løbebane og blev af sin ældre bror Henrik 6. kort efter udnævnt til hertug af Toscana og Schwaben. Efter Henriks død accepterede Philip modvilligt at blive ny konge. Han blev kronet i 1198 samtidig med modkongen Otto 4. I den efterfølgende magtkamp fik Philip efterhånden overtaget, men blev myrdet af pfalzgreve Otto af Wittelsbach.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Selch Jensen: Philip af Schwaben i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141573