Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto 4.

Oprindelig forfatter Selch Seneste forfatter Redaktionen

Otto 4., ca. 1175-19.5.1218, tysk konge fra 1198 og tysk-romersk kejser fra 1209, søn af Henrik Løve og Mathilde. Otto opholdt sig efter sin fars død i England og Normandiet. Efter Henrik 6.s død valgtes i 1198 den staufiske Philip af Schwaben til konge. En welfisk opposition valgte samme år Otto til modkonge, og han fik tillige pavens støtte. I 1206 led Otto dog et nederlag til Philip, hvorefter paven trak sin støtte tilbage. I 1208 blev Philip imidlertid myrdet, og Otto var nu enekonge. Det lykkedes ham at overtale paven til at krone sig til kejser i 1209. Ottos politik i Italien gik dog paven imod, hvorpå paven bandlyste ham. Hans politik førte også til konflikt med Danmark. I 1212 valgtes Frederik (2.) af Sicilien med stor tilslutning til modkonge. Otto selv mistede definitivt magten efter Slaget ved Bouvines 1214 mod Filip 2. August af Frankrig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Selch Jensen: Otto 4. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137023