Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik 6.

Oprindelig forfatter KVJ Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Henrik 6., Heinrich, 1165-28.9.1197, konge af Tyskland fra 1190 og tysk-romersk kejser fra 1191, konge af Sicilien fra 1194, søn af Frederik 1. Barbarossa, i 1186 gift med Konstance (1154-98), arving til Sicilien.

Fra 1189 måtte Henrik kæmpe mod både sicilianske tronprætendenter og tyske fyrster, der dog blev pacificeret med ægteskabsalliancer.

Tilfangetagelsen i 1192 af den engelske kong Richard 1. Løvehjerte på vej hjem fra korstog førte til, at Richard måtte anerkende Henrik 6. som lensherre.

Annonce

I 1194 erobrede Henrik 6. Sicilien og forberedte et korstog, da han pludselig døde i 1197.

Henrik 6. var far til Frederik 2., der blev tysk-romersk kejser i 1220.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kurt Villads Jensen: Henrik 6. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90605