Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Tysk-romerske Rige

Oprindelig forfatter KVJ Seneste forfatter Redaktionen

Det Tysk-romerske Rige, Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation, Sacrum imperium romanum nationis germanicae, Heiliges römisches Reich deutscher Nation, landene under den tysk-romerske kejser indtil 1806.

En forudsætning for begrebet var Karl den Stores kejserkroning i 800 i Rom og tanken om translatio imperii, overførslen af det antikke kejserdømme fra Rom til Vesteuropa.

Otto 1. den Store brugte betegnelsen imperium romanum om sit rige efter at være blevet kejser i 962; i 1100-t. under Frederik 1. Barbarossa udvidedes betegnelsen til sacrum imperium romanum 'det hellige Romerrige'; først i 1492 optræder tilføjelsen nationis germanicae, der nok skal forstås som 'af tysk tunge' mere end 'nation'.

Annonce

Det Tysk-romerske Rige blev efter middelalderen et løst forbund af omkring 300 tyske lande, fra 1700-t. uden stor politisk betydning eller sammenhængskraft.

Efter at Napoleon Bonaparte var blevet kronet til kejser Napoleon 1. i Frankrig i 1804, opløstes Det Tysk-romerske Rige i 1806.

Se også Tyskland - historie og kejser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kurt Villads Jensen: Det Tysk-romerske Rige i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175871