Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

de lange knives nat

Oprindelig forfatter HeLar Seneste forfatter Redaktionen

de lange knives nat, SS' likvideringer af Adolf Hitlers modstandere 30.6.1934 og i dagene efter. Blandt de hundreder af ofre var den øverste ledelse af det nazistiske korps SA med Ernst Röhm og Gregor Strasser i spidsen; men også tidligere politiske modstandere som fx den tidligere konservative rigskansler Kurt von Schleicher, dennes hustru samt ledende socialdemokrater myrdedes. Massakren udsprang af ønsket om at eliminere de antikapitalistiske elementer i NSDAP for at forhindre en venstreradikal nazistisk revolte og dermed gøre NSDAP acceptabelt for de daværende samarbejdspartnere hæren, junkerne og storkapitalen, der frygtede en social revolution fra de nu eliminerede "plebejiske elementer". Tilsvarende ønskede nazisterne at fjerne faren for en konservativ modrevolution.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Larsen: de lange knives nat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114431