Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

NSDAP

Oprindelig forfatter KCLa Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Natparade i Nürnberg 9. september 1938 med deltagelse af 140.000 medlemmer fra NSDAP.

Natparade i Nürnberg 9. september 1938 med deltagelse af 140.000 medlemmer fra NSDAP.

NSDAP, Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, det tyske nazistiske parti 1920-45. NSDAP blev grundlagt i München den 25.2.1920, da dets forløber, Deutsche Arbeiterpartei (DAP), som Adolf Hitler var blevet medlem af i september 1919, skiftede navn. Ved samme lejlighed vedtoges partiets program, 25 punkter, der definerede de centrale punkter i nationalsocialismens ideologi: völkisch (racistisk) nationalisme, antisemitisme og en særlig "middelstandssocialisme".

NSDAP's politik var antiparlamentarisk og antidemokratisk, og dets agitation var især rettet mod Versaillestraktaten og Weimarrepublikken. Partiets medlemstal steg kraftigt frem til 1923, da Hitler den 9/11 forsøgte at komme til magten ved et fejlslagent kup (se Ølstuekuppet). NSDAP og dets stormtropper, SA (Sturmabteilung), blev derefter forbudt, og Hitler blev i februar 1924 anklaget for højforræderi og idømt fængselsstraf.

NSDAP fik i februar 1925 lov at genopstå under forudsætning af at ville følge en legal kurs. Den nye linje betød et skift i den politiske taktik, men den gav ikke NSDAP politisk fremgang.

Annonce

De følgende år lykkedes det imidlertid partiet at konsolidere sig, og da Tyskland fra efteråret 1929 blev ramt af den økonomiske krise, var partiet parat til at deltage i kampen om vælgerne. NSDAP fik på det tidspunkt en markant fremgang ved forskellige regionalvalg, og i januar 1930 indgik det i en koalitionsregering i Thüringen, hvor Wilhelm Frick blev den første nazistiske minister.

Ved rigsdagsvalget den 14.9.1930 kom det vælgermæssige og politiske gennembrud, idet NSDAP med 6,5 mio. stemmer (18,3%) vandt 107 mandater (mod de tidligere 12) og blev det næststørste parti. I de følgende år fortsatte fremgangen, som kulminerede i juli 1932, da partiet med 37,3% af stemmerne blev det største parti og kom i regering i flere delstater. Fra 1932 så det dog ud til, at partiets parlamentariske taktik ikke ville føre til magten, idet vælgerne i efteråret 1932 begyndte at falde fra.

En politisk krise bevirkede imidlertid, at partiet den 30.1.1933 kunne indtræde i en koalitionsregering med Deutschnationale Volkspartei (DNVP). Ud over Hitler, der blev rigskansler, indtrådte NSDAP-medlemmerne Frick, Hermann Göring og senere Joseph Goebbels i regeringen. Nazisterne kom således legalt til magten, hvilket sikrede dem loyalitet fra statsapparatet og militæret og lammede oppositionen.

I løbet af foråret 1933 blev Weimarforfatningende facto sat ud af kraft, DNVP blev udmanøvreret, og regeringen var uafhængig af rigspræsidenten. Fra august 1934 regeredes der i Tyskland efter førerprincippet, en uskreven "forfatning", dvs. at magtudøvelsen ikke længere blev politisk og forfatningsmæssigt kontrolleret.

Den 14.7.1933 udstedtes en lov, der gjorde NSDAP til eneste tilladte parti. Uklart var det imidlertid, hvilken rolle NSDAP og dets mange underorganisationer skulle spille i det nazistiske system.

Partiet fik styrket sin stilling gennem Loven om enhed mellem parti og stat fra december 1933. Dets regionale og lokale førere satte sig på statslige og lokale magtpositioner, og Hitlers stedfortræder i partiet, Rudolf Hess, opnåede ministerrang. Men NSDAP fik ikke som sådan lov til at overtage staten. Det eksisterede sideløbende med den som et system, der afhængigt af enkeltpersoners og -organisationers indflydelse fik tiltaget sig statslige funktioner.

Især SS (Schutzstaffel) og Deutsche Arbeitsfront (DAF) blev stærke organer i dette system, mens selve partiorganisationen under Hess ikke i sig selv blev videre magtfuld. Som følge af dette system er det nazistiske regime blevet kaldt en "dobbeltstat", hvori stat og parti var to søjler under førerens absolutte magt.

NSDAP's rolle var først og fremmest organisatorisk, ideologisk og propagandistisk. Partiet organiserede masseoptrin som de årlige partidage i Nürnberg, det kontrollerede pressen, og det udgjorde spydspidsen i mange af regimets ideologiske aktioner, fx jødeboykotten den 1.4.1933. Under 2. Verdenskrig varetog det forskellige hjælpefunktioner på hjemmefronten for at mobilisere befolkningen.

Da partimedlemskab efter 1933 næsten var en nødvendighed, hvis man ønskede ansættelse i det offentlige, fik NSDAP en stor medlemstilgang. Medlemstallet kulminerede under 2. Verdenskrig, da partiet havde næsten 8,5 mio. medlemmer, ca. 10% af befolkningen.

NSDAP gik reelt i opløsning med det nazistiske riges sammenbrud i maj 1945, og det blev sammen med dets mange organisationer formelt forbudt den 10.10.1945 af Det Allierede Kontrolråd.

Se også nationalsocialisme.

Nazistiske organisationer under NSDAP

Heinrich Himmler. Foto fra ca. 1940.

Heinrich Himmler. Foto fra ca. 1940.

En række NSDAP-organisationer blev efter 1933 vigtige faktorer i den nazistiske førerstat; med Loven om enhed mellem parti og stat fra december 1933, der gjorde NSDAP til en slags statsparti, fik mange af dem nærmest statslig karakter.

Blandt de vigtigste var SA, oprettet i 1921 som partiets vagtværn og senere dets voldelige instrument i kampen om magten, SS, oprettet i 1925 som beskyttelseskorps for Hitler og partiets ledere og senere udviklet til regimets kontrol-, sikkerheds- og terrorinstrument med en skov af underorganisationer og særinstitutioner; ungdomsorganisationen Hitlerjugend (HJ) blev oprettet i 1926 og i 1936 ophøjet til statslig ungdomsorganisation; en nazistisk fagforening, NSBO (Nationalsozialistiche Betriebszellenorganisation), oprettet i 1928, underlagdes i 1935 Deutsche Arbeitsfront (DAF), der blev dannet i 1933 som en korporativ bevægelse under NSDAP; NS-Frauenschaft organiserede fra 1931 kvinderne.

Derudover fandtes en række nazistiske faglige organisationer for fx læger, jurister, universitetslærere, skolelærere og studerende, og efter 1933 kom flere andre erhvervsrelaterede organisationer til.

Desuden oprettedes NS-Volkswohlfahrt til varetagelse af sociale opgaver. Nævnes kan også fritidsorganisationen Kraft durch Freude (KdF), som var underlagt DAF.

Andre institutioner, ofte med et stærkt ideologisk indhold, blev oprettet under SS, fx Lebensborn, der tog sig af børn født uden for ægteskab, og Ahnenerbe, grundlagt af Heinrich Himmler i 1935, der gennem historiske udredninger søgte at underbygge den racistiske nazistiske ideologi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Christian Lammers: NSDAP i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133292