• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joseph Goebbels

Oprindelig forfatter KCLa Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/10827/=ud_a_136205.mp3?revision=1

Joseph Goebbels, Joseph Paul Goebbels, 29.10.1897-1.5.1945, tysk nazistisk politiker. Joseph Goebbels, der i 1921 opnåede en doktorgrad på en afhandling om det romantiske drama, var en af få intellektuelle i den nazistiske ledelse.

Joseph Goebbels blev medlem af Nazistpartiet, NSDAP, i 1925 og tilhørte i begyndelsen partiets venstrefløj, der blev ledet af brødrene Strasser. Den kritiske indstilling til Adolf Hitler opgav han fuldstændig i 1926, og fra da af var Goebbels en af Hitlers nærmeste kampfæller. Samme år blev han gauleiter i Berlin, hvor det bayerskbaserede NSDAP stod svagt. Med aggressiv propaganda fik han gjort NSDAP synligt i det ellers "røde" Berlin. I 1928 blev Goebbels valgt ind i Rigsdagen, og året efter udpegedes han til partiets rigspropagandaleder. Hans hadske agitation og politiske stil kom til at præge nazisternes kamp mod Weimarsystemet.

Entartete Kunst. Udstillingen  Entartete Kunst i 1937 var ment som et afskrækkende modstykke til den officielle indvielsesudstilling samme år i det nyopførte Haus der deutschen Kunst i München. Udstillingen, der også vistes i andre tyske byer, blev alene i München besøgt af mere end to millioner mennesker. Katalogets omslag viser en senere forsvundet skulptur,  Der neue Mensch, af Otto Freundlich. Den jødiske kunstner blev myrdet i 1943 i koncentrationslejren Majdanek.

Entartete Kunst. Udstillingen Entartete Kunst i 1937 var ment som et afskrækkende modstykke til den officielle indvielsesudstilling samme år i det nyopførte Haus der deutschen Kunst i München. Udstillingen, der også vistes i andre tyske byer, blev alene i München besøgt af mere end to millioner mennesker. Katalogets omslag viser en senere forsvundet skulptur, Der neue Mensch, af Otto Freundlich. Den jødiske kunstner blev myrdet i 1943 i koncentrationslejren Majdanek.

Efter magtovertagelsen i 1933 blev Joseph Goebbels minister for folkeoplysning og propaganda. Han sikrede sig — ofte i konkurrence med andre parti- og statsorganer — kontrol med pressen og kulturlivet, og han brugte med stort talent de unge medier radio og film i den nazistiske propaganda. Kulturlivet blev styret gennem oprettelsen af et Reichskulturkammer, og "utysk kultur" blev forbudt eller forhånet, fx i udstillingen Entartete Kunst i 1937. Goebbels iscenesatte og organiserede førerkulten omkring Hitler og stod også bag en række hadefulde kampagner vendt mod jøder og "folkets fjender": boykotten mod jødiske forretninger i april 1933, pogromen 9.-10. november 1938 (Krystalnatten) samt hetzfilmene Jud Süss(1940, Jøden Süss) og Der ewige Jude (1940).

Annonce

Efter nederlaget ved Stalingrad i 1943 blev propagandaen især brugt til at holde moralen oppe og presse befolkningen til en sidste indsats. Goebbels optrådte ofte offentligt i Hitlers sted og proklamerede i 1943 "den totale krig". Efter det mislykkede attentat på Hitler 20. juli 1944 blev Goebbels befuldmægtiget for den samlede krigsindsats, og i sit testamente udnævnte Hitler ham til sin efterfølger som rigskansler.

Efter Hitlers død begik Joseph Goebbels selvmord sammen med sin kone, Magda; forinden havde de ladet deres seks børn myrde. Han var en flittig skribent og fik bl.a. udgivet romanen Michael (1929) og Kampf um Berlin (1932). Goebbels' omfattende dagbøger for årene 1923-45 er blevet udgivet i 29 bind 1993-2008.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Christian Lammers: Joseph Goebbels i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84771