Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Blut und Boden

Oprindelig forfatter KCLa Seneste forfatter Redaktionen

Blut und Boden, (ty. 'blod og jord'), nazistisk slagord, der udtrykker en grundtanke i nationalsocialistisk ideologi, nemlig at en "sund stat" alene beror på enheden mellem "folket" (blodet), der defineredes biologisk-afstamningsmæssigt, og "jorden".

Udtrykket stammer fra den nazistiske bondeleder Walther Darrés bog Neuadel aus Blut und Boden (1930) og var centralt i den racistiske socialromantiske hjemstavns- og bondelitteratur.

Blut und Boden-ideologien spillede en stor rolle i nazistisk landbrugspolitik, ligesom den i forbindelse med idéerne om "Lebensraum" (livsrum) blev brugt til legitimering af germaniseringsbestræbelserne i Østeuropa under 2. Verdenskrig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Christian Lammers: Blut und Boden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48568