• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Auschwitz

Oprindelig forfatter Strae Seneste forfatter Redaktionen

Auschwitz. Fanger sorteres ved ankomsten til koncentrationslejren.

Auschwitz. Fanger sorteres ved ankomsten til koncentrationslejren.

Auschwitz, tysk navn for den polske by Oświęcim, et jernbaneknudepunkt nær Katowice i sværindustriområdet i Øvre Schlesien (polsk Śląsk). Her oprettede SS den største og mest berygtede af de nazistiske koncentrations- og udryddelseslejre.

I Auschwitz realiseredes flere processer: den politiske undertrykkelse af nazismens modstandere, folkemordet på Europas jøder og tysk industris udnyttelse af tvangsarbejdere fra de besatte områder.

Hovedlejren Auschwitz I, som var beregnet til politiske fanger fra især Polen og det tyske rigsområde, blev indrettet i april 1940 i et gammelt kasernekompleks. Forud for angrebet på Sovjetunionen besluttedes en omfangsrig udvidelse.

Annonce

Sovjetiske krigsfanger og andre fanger skulle udnyttes som slavearbejdere af tyske firmaer. Nogle kilometer fra lejren etablerede IG Farben således i 1941 en fabrik for syntetisk gummi ("Buna") og benzin samt en tilhørende fangelejr, Auschwitz III eller Auschwitz-Monowitz. Auschwitz havde også mere end 40 udekommandoer, hvis fanger ydede tvangsarbejde i omegnen.

Auschwitz. Jøder transporteredes til udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau fra hele Europa. Når togene standsede ved rampen, gennemførtes selektionen: SS-læger udvalgte unge mænd og enlige kvinder til tvangsarbejde i lejrens værksteder og fabrikker; de øvrige blev gennet direkte til gaskamrene. De fleste ofre var svækkede efter dage i overfyldte godsvogne uden mad og drikke og lammede ved mødet med lejren og vagternes brutalitet. De klyngede sig til håbet om overlevelse. Fortvivlet modstand forekom, som da en del af de fanger, der var sat til at brænde lig, den 7.10.1944 gjorde oprør. De ødelagde Krematorium IV, men nedkæmpedes af SS.

Auschwitz. Jøder transporteredes til udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau fra hele Europa. Når togene standsede ved rampen, gennemførtes selektionen: SS-læger udvalgte unge mænd og enlige kvinder til tvangsarbejde i lejrens værksteder og fabrikker; de øvrige blev gennet direkte til gaskamrene. De fleste ofre var svækkede efter dage i overfyldte godsvogne uden mad og drikke og lammede ved mødet med lejren og vagternes brutalitet. De klyngede sig til håbet om overlevelse. Fortvivlet modstand forekom, som da en del af de fanger, der var sat til at brænde lig, den 7.10.1944 gjorde oprør. De ødelagde Krematorium IV, men nedkæmpedes af SS.

Baraklejren Auschwitz II eller Auschwitz-Birkenau opførtes i vinteren 1941-42 efter beslutningen om at gennemføre det systematiske folkemord på jøderne. Auschwitz-Birkenau blev en ren udryddelseslejr, hvor massemord foregik som fortløbende proces vha. giftgas (Zyklon B), og hvor ofrene derefter blev brændt i krematorieovne.

I lejren myrdedes i årene 1942-44 op til 9000 mennesker om dagen. Der gennemførtes pseudomedicinske menneskeforsøg under ledelse af SS-lægen Josef Mengele. På sit højeste rummede Auschwitzkomplekset hen ved 200.000 fanger.

Da sovjetiske soldater 27.1.1945 befriede Auschwitz, var de fleste fanger dræbt eller ført til andre lejre. Dødsofrenes antal har efter åbningen af østeuropæiske arkiver kunnet fastslås til ca. 1 mio. jøder og ca. 150.000 andre (bl.a. sigøjnere); tidligere skøn har ligget højere. Store dele af Auschwitz er bevaret som museum.

Se også koncentrationslejr.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Therkel Stræde: Auschwitz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42098