Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Antikominternpagten

Oprindelig forfatter Strae Seneste forfatter Redaktionen

Antikominternpagten, aftale indgået 25.11.1936 mellem det nazistiske Tyskland og Japan om bekæmpelse af Komintern (Kommunistisk Internationale) og Sovjetunionen.

I 1937 tiltrådte det fascistiske Italien Antikominternpagten, som yderligere blev udvidet i 1939 med Ungarn, Spanien og Manchukuo.

Da pagten blev fornyet i november 1941, underskrev også den kinesiske Nanjing-regering, der var venligt stemt over for Japan, samt Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Slovakiet, Finland og efter stærkt tysk pres Danmark. Antikominternpagten blev opløst ved Aksemagternes sammenbrud i 1945.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Therkel Stræde: Antikominternpagten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38677