Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Albert Speer

Oprindelig forfatter KCLa Seneste forfatter Redaktionen

Albert Speer opførte 1938 Rigskancelliet i Berlin, som var den første store repræsentative bygning i Hitlers ambitiøse plan for ombygning af Det Tredje Riges hovedstad. Den enkle og strenge klassicistiske stil, som har rødder i den antikke romerske bygningskunst, prægede en del af den europæiske arkitektur i årtierne efter 1910. I bl.a. Tyskland og Italien blev denne nyklassicisme i monumental målestok anvendt til at manifestere de totalitære regimers magt og styrke. Rigskancelliet blev efter 2. Verdenskrig jævnet med jorden.

Albert Speer opførte 1938 Rigskancelliet i Berlin, som var den første store repræsentative bygning i Hitlers ambitiøse plan for ombygning af Det Tredje Riges hovedstad. Den enkle og strenge klassicistiske stil, som har rødder i den antikke romerske bygningskunst, prægede en del af den europæiske arkitektur i årtierne efter 1910. I bl.a. Tyskland og Italien blev denne nyklassicisme i monumental målestok anvendt til at manifestere de totalitære regimers magt og styrke. Rigskancelliet blev efter 2. Verdenskrig jævnet med jorden.

Albert Speer, Berthold Konrad Hermann Albert Speer, 19.3.1905-1.9.1981, tysk arkitekt og politiker. Albert Speer trådte 1931 ind i NSDAP og blev Adolf Hitlers foretrukne arkitekt.

Speer blev et redskab for Hitlers arkitektoniske visioner dels i Nürnberg, hvor han i en klassicistisk monumentalstil forestod opførelsen af Reichsparteigelände, dels i Berlin, hvor han stod for det nye Rigskancelli (1938) og sammen med Hitler udkastede planer for ombygning af Berlin til en helt ny hovedstad, Germania.

Albert Speer, der var en af Hitlers få fortrolige, blev i 1942 udnævnt til rustningsminister og dermed chef for krigsøkonomien, og det lykkedes ham, bl.a. ved udnyttelse af tvangs- og slavearbejdere i stort omfang, at forcere den tyske rustningsproduktion, der kulminerede i 1944.

Annonce

Speer blev ved Nürnbergprocessen idømt 20 års fængsel for krigsforbrydelser. Efter sin løsladelse i 1966 spillede han rollen som den angrende topnazist, en holdning, der sikrede ham et stort publikum i Vesttyskland og det vestlige udland. Han stillede sig både til rådighed for massemedier og faghistorikere og stod bl.a. på venskabelig fod med den jødiske nazijæger Simon Wiesenthal.

Albert Speer var efter naziregimets fald en omstridt skikkelse. I kraft af et dygtigt ført forsvar, hvorunder han vedgik sit medansvar for regimets forbrydelser, undgik han galgen ved Nürnbergprocessen. Han er for eftertiden kommet til at stå som en teknokrat, der uden megen ideologisk involvering i nazismen ved sin indsats som rustningsminister kom til at forlænge krigen. Her ses Speer som chef for Organisation Todt under en inspektion af Atlantvolden i 1943.

Albert Speer var efter naziregimets fald en omstridt skikkelse. I kraft af et dygtigt ført forsvar, hvorunder han vedgik sit medansvar for regimets forbrydelser, undgik han galgen ved Nürnbergprocessen. Han er for eftertiden kommet til at stå som en teknokrat, der uden megen ideologisk involvering i nazismen ved sin indsats som rustningsminister kom til at forlænge krigen. Her ses Speer som chef for Organisation Todt under en inspektion af Atlantvolden i 1943.

Den anerkendte konservative historiker Joachim Fest baserede i et vist omfang sine skrifter om Det Tredje Rige på Albert Speers oplysninger og udgav en biografi om ham i 1999. Fest havde også været ghostwriter på en del af Speers egne bøger, bl.a. Erinnerungen (1969, da. Fra Triumf til Katastrofe, 1970).

Først Heinrich Breloers meget sete dramadokumentariske tv-film Speer und Er (2004, Djævlens arkitekt) afdækkede Albert Speers fortielser og fortrængninger og fastslog, at han næppe ville have undgået en dødsstraf i Nürnberg, hvis ikke overblikket over de skriftlige kilder havde været så kaotisk i 1945-46.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Christian Lammers: Albert Speer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163040