Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hermann Müller

Oprindelig forfatter JNL Seneste forfatter Redaktionen

Hermann Müller, 1876-1931, tysk politiker, rigskansler 1920 og 1928-30. Müller var socialdemokrat og medlem af Rigsdagen 1916-18 og 1920-31. Som udenrigsminister 1919-20 underskrev han Versaillestraktaten i 1919. Müller tilhørte SPDs pragmatiske højrefløj, arbejdede for et samarbejde med de moderate borgerlige partier og var fra marts til juni 1920 leder af en socialdemokratisk-borgerlig koalitionsregering. I juni 1928 dannede han en ny koalitionsregering mellem fløjene, Den Store Koalition, men regeringen måtte træde tilbage i marts 1930, da den politiske uenighed mellem fløjene blev for stor.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johnny N. Laursen: Hermann Müller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129087