Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst

Oprindelig forfatter FMyg Seneste forfatter Redaktionen

Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst, 1819-1901, tysk fyrste og politiker, rigskansler 1894-1900. Hohenlohe var 1866-70 bayersk ministerpræsident og udenrigsminister og søgte at modvirke klerikalismen. Han var tidligt positivt indstillet over for Preussen og medvirkede i 1871 til at sikre Bayerns og Sydtysklands tilslutning til Det Tyske Rige. Som gesandt i Paris 1874-85 og statholder i Elsaß-Lothringen 1885-94 søgte han at bedre de tysk-franske relationer og nedbryde de nationale modsætninger. Som rigskansler og preussisk ministerpræsident fra 1894 stod Hohenlohe svagt over for kejser Vilhelm 2. og udenrigsminister Bernhard von Bülow, som i 1900 blev hans efterfølger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Mygind: Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92291