Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rigsstæder

Oprindelig forfatter JuEng Seneste forfatter Redaktionen

rigsstæder, Reichsstädte, købstæder, der i Det Tysk-romerske Rige stod direkte under kejseren og dermed var rigsumiddelbare, i modsætning til de under en landsfyrste stående landsstæder (se Landeshoheit).

En rigsstad var enten en del af det oprindelige krongods, et kirkeligt len, eller det var en købstad, der var blevet løst fra landsherreskabet. Oprindelig blev rigsstæderne forvaltet enten af kejserlige embedsmænd eller af biskopper; de, der var under biskopper, betegnedes i 1300-1400-t. som fristæder (Freistädte), eftersom de var fritaget for visse pligter, der påhvilede andre rigsstæder.

Efterhånden ophævedes dog denne skelnen, og i 1489 fik rigsstæderne stemmeret på Rigsdagen. Her fremtrådte de som en særlig repræsentation, i hvilken man dog sondrede mellem den rhinske og den schwabiske bænk, der talte hhv. 14 og 37 stæder.

Annonce

Ved afståelsen af den venstre Rhinbred til Frankrig i 1803 blev størstedelsen af rigsstæderne mediatiseret, dvs. direkte underlagt landsfyrster, for at yde kompensation til de fyrster, der havde lidt tab.

Wienerkongressen i 1815 blev de tidligere rigsstæder Frankfurt am Main, Lübeck, Hamburg og Bremen optaget som stater i Det Tyske Forbund.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Juliane Engelhardt: rigsstæder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151579