Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Landeshoheit

Oprindelig forfatter JuEng Seneste forfatter Redaktionen

Landeshoheit, (ty. 'landshøjhed'), de tyske enkeltstaters beføjelser og privilegier i forhold til Det Tysk-romerske Rige.

Siden 1300-t. havde landsherrerne (kurfyrsterne) fået stigende suverænitet på en række områder; de blev dog først formelt anerkendt ved Den Westfalske Fred 1648, hvorved landsherrerne hævdede deres selvstændighed over for kejsermagten.

Ligeledes fastsatte landsherrerne gennem Landeshoheit territorialgrænserne mellem de enkelte staters grevskaber. Landsherrerne havde dog stadig en række forpligtelser over for kejseren, bl.a. betaling af skatter og fælles juridiske myndigheder, ligesom de skulle mønstre soldater på kejserens befaling.

Annonce

Disse rettigheder overgik først til landsherrerne ved Det Tysk-romerske Riges opløsning i 1806, hvorved fuld suverænitet for de tyske enkeltstater var en realitet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Juliane Engelhardt: Landeshoheit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114249