Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kurfyrste

Oprindelig forfatter MLin Seneste forfatter Redaktionen

kurfyrste, fyrste, der deltog i valget af konge og kejser i Det Tysk-romerske Rige. Kort før Frederik 1. Barbarossa døde 1190, opstod der strid om kejserværdigheden mellem familierne Hohenstaufern og Welf. Det medførte et krav om, at ærkebiskoppen af Mainz (leder af valghandlingen), af Trier og af Köln samt greven af Pfalz skulle bekræfte kejservalget.

I den tyske retsbog Sachsenspiegel fra ca. 1230 nævnes for første gang de seks fyrster, som havde valgret: de tre nævnte gejstlige fyrster og tre verdslige, nemlig hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og greven af Pfalz (Rheinpfalz). Efter 1257 udvidedes kredsen til at omfatte kongen af Bøhmen, og der opstod kamp mellem Bayern og Bøhmen om den syvende plads i valgkollegiet; den tilfaldt efter ca. 1300 kongen af Bøhmen. De syv kurfyrster beklædte desuden høje rigsembeder, og kurfyrstekollegiet sørgede for indkaldelse af Rigsdagen og tildelingen af rigslen.

Ordet kurfyrste kommer af tysk Kurfürst, 1. led af middelhøjtysk kür 'valg'.

I 1356 stadfæstede Karl 4.s Gyldne Bulle, at det alene var de syv kurfyrster, der skulle deltage i valget. Samtidig fik de syv vidtgående konstitutionelle rettigheder, og deres lande fik en mere selvstændig stilling. Deres magtposition skulle modvirke, at kun ét dynasti sad ved magten, og ved Rigsdagene stemte de først af alle. I praksis deltog Bøhmen ikke før 1708.

Under Trediveårskrigen mistede Pfalz i 1623 værdigheden, da den protestantiske Frederik 5. af Pfalz (Vinterkongen) ledede krigen mod den katolske kejser Ferdinand 2.; den blev i stedet tildelt hertugen af Bayern, som beholdt den, også efter at Pfalz havde fået værdigheden tilbage efter Den Westfalske Fred 1648; herved blev antallet af kurfyrster otte.

I 1692 indtrådte Hannover i kredsen af kurfyrstendømmer, men den bayerske kurværdighed bortfaldt i 1777, da fyrstefamilien Wittelsbach uddøde. I 1803 bortfaldt de gejstlige kurfyrsteværdigheder, og fire nye blev oprettet: Württemberg, Baden, Hessen-Kassel og Salzburg. De mistede dog deres betydning ved Det Tysk-romerske Riges opløsning i 1806.

Titlen forsvandt endegyldigt i 1875, da den sidste kurfyrste af Hessen-Kassel døde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Linton: kurfyrste i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112381