• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm 4. den Vise

Oprindelig forfatter LJes Seneste forfatter Redaktionen

Vilhelm 4. den Vise, Wilhelm der Weise, 24.6.1532-25.8.1592, landgreve af Hessen-Kassel fra 1567. Under sin fars, Philip 1. den Storsindedes, fangenskab 1547-52 hos den tysk-romerske kejser Karl 5. ledede Vilhelm regeringen i Hessen.

Ved Philips død 1567 deltes landet mellem fire sønner, og i sit område, Hessen-Kassel, indførte Vilhelm førstefødselsretten.

Vilhelms tilnavn skyldes hans viden om økonomi og astronomi. Han opførte således et astronomisk observatorium og udarbejdede et stjernekatalog, der bl.a. blev benyttet af Tycho Brahe.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leon Jespersen: Vilhelm 4. den Vise i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180195