Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Slaget ved Lützen

Oprindelig forfatter LJes Seneste forfatter Fennoscandia

 Gustav 2. Adolf; propagandablad fra 1632.

Gustav 2. Adolf; propagandablad fra 1632.

Slaget ved Lützen, et af Trediveårskrigens kendteste slag nær Leipzig i Tyskland, hvorunder den svenske kong Gustav 2. Adolf omkom. Under kongens ledelse angreb den svenske hær 6.11.1632 den tyske kejsers styrker, der blev anført af Wallenstein. Dagen fejres i Sverige som Gustav Adolfsdagen og i Finland som Svenska dagen, og er almen flagdag i begge lande.

I den tætte tåge kom Gustav 2. Adolf bort fra sin rytterafdeling og blev ramt af fjendens kugler. Hertug Bernhard af Sachsen-Weimar overtog befalingen, fik afstivet den vaklende svenske front og drevet fjenden på flugt. Slaget blev et vendepunkt for den svenske deltagelse i Trediveårskrigen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leon Jespersen: Slaget ved Lützen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160920