• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rudolf 2. af Habsburg

Oprindelig forfatter Selch Seneste forfatter Redaktionen

Rudolf 2. af Habsburg.  Kobberstik fra 1600-t.

Rudolf 2. af Habsburg. Kobberstik fra 1600-t.

Rudolf 2. af Habsburg, 18.7.1552-20.1.1612, tysk kejser fra 1576; søn af kejser Maximilian 2. I 1572 og 1575 blev han valgt til konge af hhv. Ungarn og Bøhmen og blev i 1576 tillige ærkehertug af Østrig. Rudolf var opdraget katolsk i Spanien af sin onkel Filip 2. og var stærkt præget af modreformationen, hvilket førte til konflikter med protestanterne.

Han nærede en levende interesse for kunst og videnskab og støttede bl.a. Johannes Kepler og Tycho Brahe. Pga. utilfredshed med Rudolfs politik blev han 1608-11 tvunget til at afgive en stadig større del af magten til sin bror Matthias, der blev hans efterfølger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Selch Jensen: Rudolf 2. af Habsburg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153152