Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pragerfreden

Oprindelig forfatter GELi Seneste forfatter Redaktionen

Pragerfreden, fredsslutning 30.5.1635 mellem Sachsen og den tysk-romerske kejser Ferdinand 2. under Trediveårskrigen.

Sachsen forlod forbundet med Sverige, men fik Lausitz til gengæld, mens kejseren fik frie hænder til at genoprette den katolske orden i det område, han havde i sin magt i 1627. Parterne skulle endvidere samarbejde militært for at genoprette rigsfreden.

De fleste protestantiske stater i Tyskland sluttede sig til freden i løbet af det følgende år, men Sverige og Frankrig fortsatte krigen mod kejseren.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunner E. Lind: Pragerfreden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144799