Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Georg Vilhelm

Oprindelig forfatter Venge Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Georg Vilhelm, 3.11.1595-1.12.1640, kurfyrste af Brandenburg fra 1619, far til Frederik Vilhelm den Store.

Georg Vilhelms regeringstid var præget af Trediveårskrigens ulykker. Først søgte han at holde sig neutral, men i 1625 måtte han se Brandenburg hærget af Albrecht von Wallenstein. I 1627 sluttede han sig nødtvungent til den tysk-romerske kejser Ferdinand 2., men trådte i 1631 over på svensk side for atter i 1635 at indgå fred i Prag med de kejserlige, hvilket efterfulgtes af svenskernes besættelse af næsten hele Brandenburg.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Venge: Georg Vilhelm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83424