Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fuggerne

Oprindelig forfatter Venge Seneste forfatter Redaktionen

Fuggerne. Jakob 2. Fugger, der her er tegnet af sit jævnaldrende bysbarn Hans Holbein d.æ., var oprindelig gejstlig. Da fire ældre brødre døde, trådte han ind i familiens handelshus, som under hans ledelse voksede til et verdensomspændende firma.

Fuggerne. Jakob 2. Fugger, der her er tegnet af sit jævnaldrende bysbarn Hans Holbein d.æ., var oprindelig gejstlig. Da fire ældre brødre døde, trådte han ind i familiens handelshus, som under hans ledelse voksede til et verdensomspændende firma.

Fuggerne, tysk pengedynasti og handelshus. Sammen med huset Welser skabte Fuggerne under kejser Maximilian 1. et centrum for handel og kredit i Augsburg. Slægtens stamfader, Hans Fugger (d. 1408), kom til byen i 1367, og hans søn Jakob 1. Fugger (d. 1469) engagerede sig som den første i sølvminer i Tyrol.

Under Jakobs syv sønner voksede familiens rigdom; ved at finansiere kejserhusets ambitiøse udenrigspolitik opnåedes vidtstrakte koncessioner og monopoler, og over hele Europa varetog et net af agenter handelshusets interesser. Ulrich (d. 1510) blev habsburgernes bankier, og under den yngste søn, Jakob 2., kaldet den Rige (1459-1525), nåede huset Fugger sit højdepunkt, idet det blev et verdensomspændende firma. Kobberhandel fra minerne i Ungarn spillede en vigtig rolle ligesom også den nye ostindiske handel uden om venetianerne, der blev muliggjort af tidens store opdagelsesrejser. Politisk betydning fik Jakob 2.s engagement i valget af ærkebiskop Albrecht af Mainz i 1514. Afladshandelen, der finansierede valget, foregik under medvirken af en fuggersk agent. Også bestikkelsen af de tyske kurfyrster, der stemte for valget af kejser Karl 5. i 1519, finansieredes af Jakob 2. Fugger. Selv barnløs optrådte han i sin hjemby som en storslået mæcen. Han bekostede fattigstiftelsen "Fuggerei" og opførte Fuggerkapellet i avanceret renæssancestil. Hans nevø Anton (1493-1560), der optrådte som Karl 5.s vært under Rigsdagen i Augsburg i 1530, ophøjedes sammen med sin bror til rigsgreve, og de blev dermed suveræne fyrster over deres besiddelser. Finansielle tilbageslag som de store statsbankerotter senere i 1500-t. medvirkede til, at Fuggerne nu koncentrerede sig om at udbygge deres territorium. Fyrstendømmets rigsumiddelbare status gik tabt, da det indlemmedes i Bayern i 1806, og de fleste linjer af slægten uddøde i 1800-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Venge: Fuggerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80544