Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christoffer

Oprindelig forfatter LJes Seneste forfatter Redaktionen

Christoffer, ca. 1504-1566, greve af Oldenburg. Som ung indledte Christoffer en gejstlig karriere, der hurtigt blev opgivet til fordel for en militær. I 1533 deltog han i et flådetogt mod Lübeck, men allerede året efter stod Lübeck bag Christoffers landgang på Sjælland med det formål at genindsætte Christoffers halvfætter Christian 2. på tronen. Hans militære indgreb mislykkedes, men han har givet navn til krigen, Grevens Fejde. Efter nederlaget i 1536 deltog Christoffer i flere tyske krige.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leon Jespersen: Christoffer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56943