Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bugislav 9.

Oprindelig forfatter MLin Seneste forfatter BlochP

Bugislav 9., ca. 1408-46, hertug af Pommern-Wolgast, fætter til den danske konge Erik 7. af Pommern. Kong Erik var barnløs og søgte fra omkring 1420 at sikre Bugislav tronfølgen i de nordiske riger. Erik tildelte ham i 1438 Nyborg Slot samt hovedgårdene Hindsgavl og Hagenskov på Fyn i konflikt med rigsrådet, som i stedet valgte Christoffer af Bayern til konge.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Linton: Bugislav 9. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52034