Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rieskrater

Oprindelig forfatter KKru Seneste forfatter Redaktionen

Rieskrater, cirkulært krater med en diameter på 20-24 km nordøst for byen Nördlingen i den tyske delstat Bayern.

Rieskrater blev dannet for ca. 14.5 mio. år siden og blev tidligere anset for at være et vulkansk eksplosionskrater. Undersøgelser af bl.a. chokmetamorfoserede bjergarter (se metamorfose) i 1973-74 har imidlertid vist, at krateret stammer fra et meteornedslag.

Ca. 42 km vestsydvest for centret af Rieskrater findes et mindre krater, Steinheimer Becken, 3,8 km i diameter. Det menes, at de to kratere blev dannet samtidig ved nedslaget af en dobbeltasteroide. I Nördlingen findes et Rieskratermuseum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Kruse: Rieskrater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151485