Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pelvorm

Oprindelig forfatter KKru Seneste forfatter Redaktionen

Pelvorm, inddiget marskø i Vadehavet i den tyske delstat Slesvig-Holsten; 37 km2, 1136 indb. (2006).

Pelvorm hedder på tysk Pellworm; på nordfrisisk Pälweerm.

Størstedelen af øen, der hører til De Nordfrisiske Øer, bliver oversvømmet under ekstremt højvande og er dækket af græs. Ved stormfloden i 1634 ødelagdes øen Strand, og resterne heraf blev til bl.a. øerne Pelvorm og Nordstrand.

Pelvorm er et yndet turistmål, der forsynes med drikkevand fra fastlandet og både har en vindmøllepark og et solfangeranlæg.

Annonce

I den romanske Alte Kirche (1100-t.) findes en døbefont fra 1475. Kirkens vesttårn fra 1200-t. styrtede sammen i 1611 og står i dag som en ruin.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Kruse: Pelvorm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140119