Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
Ejderen, Eider, længste flod i den tyske delstat Slesvig-Holsten; 188 km. Ejderen udspringer i bakkedragene Bornhöved syd for Kiel og udmunder i Nordsøen ved Tönning, hvor den danner en 5 km bred tragtmunding.
Nær Rendsburg indgår en del af floden i Kielerkanalen, og i Rendsburg dæmmes den op til en flodhavn. I 1973 opførtes et 4,8 km langt dæmningsanlæg, Eider-Sperrwerk, med en 200 m bred sluse og skibssluse i den yderste del af tragtmundingen.
Navnet kendes i 800-t. som Egidorae fluminis, muligvis oldsaksisk navn, sammensat af Egi 'den skrækindjagende', tidligere navn på floden, og dor 'dør, port', her i betydningen 'munding'. |
Ejderen blev Danmarks første geografisk fastlagte rigsgrænse ved den fred, som kong Hemming 1. sluttede med Karl den Store i 811.
Den danske konges valg i 1400-t. til greve og senere hertug af Holsten bragte begge sider af Ejderen under dansk herredømme, men Holsten forblev tysk rigslen frem til 1806 og fra 1815 medlem af Det Tyske Forbund. Ejderen blev et centralt element i den politiske kamp om Danmarks grænse fra 1840'erne.
Se også Ejderpolitik.
Kirsten Kruse, Ole Ventegodt: Ejderen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68747 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon