Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Weimar

Oprindelige forfattere BiSt, KKru, Strae og UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Weimar, by ved floden Ilm i den tyske delstat Thüringen 20 km øst for Erfurt; 65.500 indb. (2010). Weimar er præget af sin funktion som forvaltnings-, kunst- og skoleby. Desuden er byen kongres- og turistby med en symbolsk status af historisk, især litteraturhistorisk karakter. I byen er der fremstilling af landbrugsmaskiner, ure, elektroarmaturer, legetøj og møbler.

Arkitektur og museer

Weimar. Billedhuggeren Ernst Rietschels monument for Goethe og Schiller har siden afsløringen i 1857 stået på pladsen foran Deutsches Nationaltheater (tv.). Goethe var 1791-1817 direktør for byens første hertugelige hofteater; det brændte 1825 og afløstes af en klassicistisk bygning, der blev fornyet 1907-08. Her blev Weimarforfatningen vedtaget i 1919, og teatret fik sit nuværende navn. Fotografi fra 1980'erne.

Weimar. Billedhuggeren Ernst Rietschels monument for Goethe og Schiller har siden afsløringen i 1857 stået på pladsen foran Deutsches Nationaltheater (tv.). Goethe var 1791-1817 direktør for byens første hertugelige hofteater; det brændte 1825 og afløstes af en klassicistisk bygning, der blev fornyet 1907-08. Her blev Weimarforfatningen vedtaget i 1919, og teatret fik sit nuværende navn. Fotografi fra 1980'erne.

Slottet fra 1200-t., der var hertugelig residens, stammer i sin nuværende klassicistiske skikkelse fra 1789-1803; det rummer bl.a. et kunstmuseum med en samling værker af tysk kunst fra 1500-t., bl.a. Lucas Cranachs d.æ. og hans værksted. Rådhuset er opført 1837-41.

Deutsches Nationaltheater (1907-08, genopført 1947-48) er den fjerde bygning, siden det første Komödienhaus opførtes 1791-1817; foran teatret står et Goethe-Schiller-monument fra 1850'erne.

Annonce

Stiftung Weimarer Klassik, der i 1991 afløste en ældre institution, driver byens 20 litteraturhistoriske museer, arkiver og biblioteker, herunder Goethes Wohnhaus, Johann Wolfgang Goethes bolig ved pladsen Frauenplan samt museer for Friedrich Schiller, Christoph Martin Wieland mfl., alle i bygninger fra 1700-t.; i Ilmparken ligger Goethes Gartenhaus, opført ca. 1700. Store parker omgiver slottene Tiefurt og Belvedere i byens omegn, begge ligeledes museer.

Friedrich Nietzsche tilbragte sine tre sidste leveår I Weimar, og hans søster indrettede et Nietzsche-Archiv, der blev genåbnet som museum i 1990, efter at have været lukket siden 1945; filosoffens manuskripter og papirer er overført til Goethe- und Schiller-Archiv andetsteds i byen.

Kunstskolen Bauhaus havde 1919-25 til huse i en bygning opført 1904-11 efter udkast af Henry van de Velde. 'Haus Hohe Pappeln' (1908) er det idylliske navn på van de Veldes egen villa i Weimar. I forbindelse med EU-kulturbyåret 1999 blev der gennemført talrige istandsættelser af bygninger og monumenter, og man åbnede bl.a. Neues Museum Weimar for moderne kunst og Kongresszentrum Weimarhalle.

Weimar er optaget på UNESCO's Verdensarvliste i hele tre sammenhænge. I 1996 på grund af Bauhausbygningerne i Dessau og Weimar. I 1998 baseret på det "klassiske Weimar", og endelig i 2002 på grund af tilstedeværelsen af Johann Wolfgang Goethes skriftlige arv til menneskeheden.

Historie

Weimar opstod ved en grevelig borg i 900-t. og omtales som by i 1254. I 1547 blev den hovedstad for hertugerne (1815-1918 storhertugerne) af Sachsen-Weimar.

Under (stor)hertug Karl August (1775-1828) var Weimar et kulturelt centrum, bl.a. opholdt Wieland, Herder og Schiller sig her, og Goethe beklædte i 50 år et politisk embede i (stor)hertugdømmet. Senere i 1800-t. boede Franz Liszt i byen, som H.C. Andersen aflagde flere besøg. Februar-september 1919 afholdtes den tyske nationalforsamling i byen; 11.8.1919 vedtog den Tysklands første demokratiske rigsforfatning, Weimarforfatningen.

På Ettersberg uden for Weimar opførte nazisterne koncentrationslejren Buchenwald, i dag indrettet som mindested og museum. I DDR-tiden genopbyggedes de kulturminder, som var blevet ødelagt under 2. Verdenskrig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Kirsten Kruse, Therkel Stræde, Ursula Fugmann: Weimar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182183