• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Trier

Oprindelige forfattere BiSt, KKru, MeHa, Strae og UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Udsigt over Trier. Byen er ikke som de fleste tyske flodbyer groet ud fra flodlegemet. Romerne anlagde nemlig Trier uden den naturlige tilgang til floden, oppe på sletten med snorlige gadekonstruktioner. På billedet ses Mosel i forgrunden med Römerbrücke anlagt af romerne. I baggrunden ses Triers silhuet. Foto 1997.

Udsigt over Trier. Byen er ikke som de fleste tyske flodbyer groet ud fra flodlegemet. Romerne anlagde nemlig Trier uden den naturlige tilgang til floden, oppe på sletten med snorlige gadekonstruktioner. På billedet ses Mosel i forgrunden med Römerbrücke anlagt af romerne. I baggrunden ses Triers silhuet. Foto 1997.

Trier, by i Moseldalen mellem Hunsrück- og Eifelbjergene i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; 105.260 indb. (2010). Trier, der ligger ved Mosel, nær grænsen til Luxembourg og til Frankrig i et område med mange gartnerier og landbrug, er centrum for vindyrkning og vinhandel med et uddannelses- og forsøgscenter for vindyrkning. Trier har tobaks-, sko- og dækindustri samt keramisk og finmekanisk industri. Byen er en søgt turist- og kongresby med flodhavn og et trafikknudepunkt med bl.a. lufthavnen Trier-Föhren. I byen ligger også Karl Marx' fødehjem, hvortil der er knyttet et Karl Marx-studiecenter. Byen havde universitet 1473-1798 og atter fra 1970.

Arkitektur og museer.

Trier er den by i Vesteuropa, som har de bedst bevarede romerske ruiner. Fra 100-t. e.Kr. stammer Porta Nigra, der var byport i den 6,5 km lange bymur, samt Barbara-termerne og et amfiteater. Fra Triers tid som kejserresidens stammer en repræsentationssal, Aula Palatina, for Konstantin 1. den Store samt de mægtige Kejsertermer. En stenbro, Römerbrücke, der stadig benyttes, forbandt byen med den venstre Moselbred; dens ældste fase er dateret til 17 f.Kr., den nuværende er fra ca. 150 e.Kr.

I Porta Nigra indrettedes i 1000-1100-t. en kirke (kun koret er bevaret), og dertil opførtes klostret Sankt Simeon (nu bymuseum); Aula Palatina, i dag kaldet Basilika, har siden ca. 1850 været anvendt som evangelisk kirke.

Annonce

Den store romanske domkirke Sankt Peter (1000-1100-t., ombygget i 1700-t.) og den gotiske Liebfrauenkirche (1235-60) er opført på fundamenterne af et dobbeltkirkeanlæg fra 300-t.

Af middelalderlige klosteranlæg er bl.a. den romanske kirke Sankt Matthias bevaret og senere ombygget.

Barokkirken Sankt Paulin opførtes 1734-57 af bl.a. Balthasar Neumann. Blandt verdslige bygninger er boligtårnet Frankenturm fra ca. 1100 og Dreikönigenhaus fra 1200-t. samt Det Kurfyrstelige Palæ (delvis ombygget i barok i 1600-t.) og Palais Kesselstadt (1700-t.).

Rheinisches Landesmuseum Trier har righoldige samlinger fra romertid og middelalder, Diözesanmuseum viser fund fra tidlig kristen tid og kirkekunst, mens Stadtbibliothek har en betydelig samling af middelalderhåndskrifter.

Historie.

Trier. Porta Nigra, den nordligste port i den romerske bymur, ses her inde fra byen på et fotografi fra ca. 1880. Navnet 'Den Sorte Port' stammer fra middelalderen og hentyder til byggematerialet af lokalt lyst sandsten, der under påvirkning af vejr og vind havde antaget en sortgrå farve. Bygningsværket er særdeles velbevaret, hvilket skyldes, at den hellige Simeon af Syrakus i ca. 1000 valgte at bruge det østligste porttårn til eneboercelle; efter hans død i 1034 omdannedes det til kirke, og der tilføjedes en apsis i øst.

Trier. Porta Nigra, den nordligste port i den romerske bymur, ses her inde fra byen på et fotografi fra ca. 1880. Navnet 'Den Sorte Port' stammer fra middelalderen og hentyder til byggematerialet af lokalt lyst sandsten, der under påvirkning af vejr og vind havde antaget en sortgrå farve. Bygningsværket er særdeles velbevaret, hvilket skyldes, at den hellige Simeon af Syrakus i ca. 1000 valgte at bruge det østligste porttårn til eneboercelle; efter hans død i 1034 omdannedes det til kirke, og der tilføjedes en apsis i øst.

Trier, romertidens Augusta Treverorum, blev antagelig grundlagt ca. 17 f.Kr. under kejser Augustus; den var oprindelig treverernes hovedby. Fra midten af 1.årh. e.Kr. blomstrede byen, bl.a. pga. dens strategiske placering; den ophøjedes til koloni og blev sæde for provinsstatholderen i Gallia Belgica. 275-276 blev den stærkt ødelagt af angreb fra frankere og alemannere. Under Constantius 1. Chlorus blev byen kejserresidens, og især under Konstantin 1. den Store oplevede den en betydelig fremgang med omfattende byggeaktivitet. Den mistede dog betydning, da kejserhoffet flyttede til Milano. I 485 kom den under frankernes styre.

Trier var 813-1803 katolsk ærkebispesæde. I middelalderen var byen hovedstad i kurfyrstendømmet Trier, men efter Trediveårskrigen reduceredes den til regionalt centrum. Trier var i flere perioder underlagt Frankrig, længst 1794-1814 som hovedstad i departementet Saar; ved Wienerkongressen 1814-15 blev byen afstået til Preussen.

Ved allierede bombeangreb under 2. Verdenskrig blev mere end 40% af Trier ødelagt. Byen er dog siden genopbygget.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Kirsten Kruse, Merete Harding, Therkel Stræde, Ursula Fugmann: Trier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174208