Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tübingen

Oprindelige forfattere BiSt, KCLa og KKru Seneste forfatter Redaktionen

Tübingen, by i den tyske delstat Baden-Württemberg ved floden Neckar 40 km sydvest for Stuttgart; 87.788 indb. (2010). Tübingen er frem for alt universitets- og forvaltningsby med fx Eberhard Karls Universitetet med bl.a. teologisk og kirkehistorisk fakultet og et Max Planck-institut for biologi og virusforskning.

Også museer præger byen med bl.a. et museum for geologi og palæontologi samt et bymuseum. Her er metal-, tekstil- og træindustri, fremstilling af maskiner samt flere forlag og trykkerier.

Tübingen blev befæstet som borg i 1000-t. og omtales fra 1231 som by. I 1477 fik byen et universitet, der blev et centrum for Reformationen. Fra 1945 var Tübingen hovedstad i delstaten Württemberg-Hohenzollern, der blev nedlagt i 1952.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Karl Christian Lammers, Kirsten Kruse: Tübingen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175520